Koordinering


Alt efter hvilket arrangement man afholder, er der oftest en masse småbegivenheder, der sker i løbet af dagen. Til bryllupper er der en masse tredjeparter - som kokke, tjenere, catere, bryllupskagen osv. - som først kommer i løbet af dagen.


Hvis I holder en fest, og ikke ønsker at skulle forlade jeres gæster, så er der mulighed for, at jeg kan komme ud og være koordinator på dagen. På den måde kan I være sammen med jeres selskab hele dagen og aftenen, og så sørger jeg for, at det hele kører efter tidsplanen.

Som koordinator er jeg tovholder i løbet af dagen - vi vil inden festdagen have aftalt en plan om, hvordan det hele skal foregå, så alting bliver præcis, som I ønsker.


Som oftest sørger jeg for at:

- Alle leverandører kommer, bliver taget ordentligt imod og sat i gang

- Tjenerne bliver taget imod og koordinerer med køkkenet og mig 

- Tage hånd om at lave sidste øjebliks ændringer - det kan være en udendørs

   vielse, der pludselig skal rykkes ind på grund af vejret.

Og meget mere alt efter hvordan fest og lokation er sat sammen.

Men alt i alt sørger jeg bare for, at I får en dag, som I kan nyde i selskab med jeres gæster!